Strukturalisme
Niels Brügger og Orla Vigsø 118 kr. 104 sider 1. udgave 2002 ISBN: 978-87-786-7180-6  |
Strukturalisme tager afsæt i den strukturelle sprogvidenskab, som udspringer af Ferdinand de Saussures tænkning. Saussure skelner afgørende imellem de enkelte sproglige ytringer, den konkrete sprogbrug (parole), og så et bagvedliggende sprogsystem (langue). Ifølge Saussure fastlægges betydning ikke af de enkelte udtryks henvisning til en ydre virkelighed, men til deres indbyrdes forskelle i sprogsystemet.
Bogen følger videre Saussures arvtagere inden for lingvistikken (Troubetzkoy og Hjelmslev), ligesom den beskæftiger sig med den lingvistiske strukturalismes betydning for antropologien (Lévi-Strauss), for semiologien (Barthes) og for den strukturelle semantik og narratologi (Greimas og Bremond). Endelig diskuterer den to bud på, hvorledes man kan komme 'ud af' strukturalismen (Ricoeur og Giddens).
Bogen er en del af en serie bøger om videnskabsteori. Se de øvrige titler og læs mere om serien på videnskabsteori.dk
Forfatterne Niels Brügger (f. 1960) er cand.mag. i fransk og idéhistorie samt ph.d. fra Aarhus Universitet med afhandlingen Den intellektuelle: Om tekstualiseringen af den intellektuelle. Er ansat som lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, hvor han forsker i medieteorier og internettet samt i videnskabs- og kulturteori. Niels Brügger har senest udgivet bl.a. Media History: Theories, Methods, Analysis (red. m. S. Kolstrup, 2002), The Internet and Society? Questioning Answers and Answering Questions (red. m. H. Bødker, 2002) samt Virilio: Essays om dromologi (2001). Niels Brüggers personlig side: http://imv.au.dk/~nb
Orla Vigsø (f. 1962) er fil.lic. i nordisk sprog fra Uppsala Universitet samt mag.art. & cand.mag. i dansk og statskundskab fra Aarhus Universitet. Er ansat som lektor på Nordens folkliga akademi i Göteborg. Forsker i politisk kommunikation og brugstekstanalyse og oversætter fra især fransk. Orla Vigsø har bl.a. udgivet Parti og vælger. Studier i svensk partipolitisk kommunikation 1991-2001 (2002) samt Valgplakaten som kommunikation og marketing (1995). |
