print

    Den danske billedbog 1950-1999

    Nina Christensen

    Den danske billedbog 1950-1999

    49 kr.
    397 sider
    1. udgave 2003
    ISBN: 978-87-786-7203-2

    Køb titlen her!

    Den danske billedbog 1950-1999 beskriver, hvad der karakteriserer den danske billedbog, hvordan man kan analysere den, hvordan den har udviklet sig historisk? Dette er en grundbog for alle, der interesserer sig for billedbøger.

     

    Den indledende teoretiske del behandler forskellige fundamentale problemstillinger i forhold til billedbogen som genre, herunder bl.a. tekstbegrebet i billedbogen, billedbogen forstået som kunst, som litteratur, som pædagogik eller som udtryk for et specifikt syn på barnet.

     

    Det analytiske afsnit gennemgår en lang række elementer af såvel tekst- som billedanalyse i forhold til billedbøger.

     

    Det historiske afsnit omfatter for hvert tiår:

    En generel del: beskrivelse af betingelserne for produktion af billedbøger, af vurderingskriterier for børnelitteratur, af de sammenhænge hvori man beskæftigede sig med billedbøger og af tendenser på billedbogsområdet.

    En specifik del: grundige analyser af to markante billedbøger fra hver tiårsperiode.

    De enkelte afsnit kan læses separat. Bogen indeholder fyldige primær- og sekundærlitteraturlister samt et rigt billedmateriale.

     

    Anmeldelser

    "Nina Christensens bog er intet mindre end et milepæl i billedbogsforskningen. Ikke fordi den leverer nye, banebrydende teorier, for det gør den ikke. Men fordi hun loyalt og forbilledligt fremlægger og systematiserer de sidste halvtreds års billedbogsproduktion og den samtidige teoretiske og børnelitterære offentlighed, som med større eller mindre elegance og intelligens har præget børnebogen."

    Damian Arguimbau i Weekendavisen nr. 31 (28. juli-3. august 2003)

     

    "Nina Christensen har skrevet en folkelig og særdeles oplysende ph.d.-afhandling om nyere danske billedbøger."

    Steffen Larsen i Politiken d. 25. januar 2003

    Læs hele anmeldelsen fra 25. januar i Politiken

     

    "Denne billedbogs-lektør er begejstret. Efter i mange år, at have været et næsten overset område indenfor dansk litteraturforskning, har den danske billedbog med denne ph.d.-afhandling fået en grundig, sammenhængende, videnskabelig behandling, der endda er til at forstå for de fleste almindeligt dødelige. Enhver med interesse for de sidste 50 års danske billedbøger, finder her en indsigtsfuld og tankevækkende analyse af tendenserne i den danske billedbogs udvikling, som rummer både teoretisk behandling af billedbogen som medie eller genre, gennemgange af de enkelte årtier set som særlige kulturperioder, og ikke mindst konkrete analyser af 10 nøje udvalgte billedbogsværker. Foruden at bidrage til et samlet overblik over den danske billedbogs helt markante udvikling, leverer bogen her et generelt indblik i dansk kultur og børnekultur, som belyser, hvordan billedbogen har udviklet sig til en overordentlig livskraftig og eksperimenterende kunstart i 90´ernes Danmark. I 2000 udkom antologien Billedbøger & børns billeder, som var bredere og mere causerende i sin stil end denne. De to værker supplerer hinanden fornemt."

    Lektørudtalelse af Jesper Holtoug

     

    "Bogen - især det tredje hovedafsnit - må være et must for enhver dansklærer, der vil praktisere nutidig undervisning til nutidens børn."

    Niels Peter Riising på www.folkeskolen.dk d. 25. april 2003

    Læs hele anmeldelsen på www.folkeskolen.dk her