print

    En kampagne

    Mostov, Søndergaard og Østergaard

    En kampagne

    69 kr.
    220 sider
    1. udgave 2001
    ISBN: 978-87-786-7145-5

    Køb titlen her!

    En kampagne er en bog om en planlagt kommunikationsindsats, der forener det bedste fra den traditionelle kampagnetænkning og den fornyende netværkstilgang, gennem beretningen om hvordan forfatterne ved hjælp af en kvalitativ, forskningsbaseret indsats skabte opmærksomhed om og flere seere til et TV-edutainmentprogram blandt yngre teenagere i Danmark.

     

    Bogen henvender sig til to målgrupper. På den ene side til professionelle kommunikationsfolk der har arbejdet i branchen i en årrække og godt ved, hvordan kampagner bliver til. Bogen giver dem en mulighed for at se, hvordan nyere og ofte noget luftige teorier om socialkonstruktionisme og diskursanalyse kan operationaliseres som tænkeværktøjer i praktisk kampagneplanlægning. På den anden side henvender den sig til studerende på kommunikations- og medieuddannelser, der her kan se i detaljer, hvordan en hel kampagne bliver til fra skrivebordsidé til faktisk kampagne. Den udfylder således et hul i den eksisterende faglitteratur om kampagner, der udelukkende består af korte case studier, der beskriver konkrete kampagner i stærkt komprimeret form.

    Og så er bogen veloplagt skrevet af engagerede kommunikationsfolk med en høj formidlingsbevidsthed, der sikrer at også det tørre stof kommer ud over rampen.

     

    Bogen er redigeret af Kim Christian Schrøder, professor på Roskilde Universitetscenter ved Institut for kommunikation, journalistik og datalogi.

     

    Anmeldelse

    "Der er megen inspiration at hente til, hvordan man kan gribe en kampagne an, hvordan man bør strukturere sit arbejde, og ikke mindst til brugen af en række teorier. Bogen vil helt klart kunne inspirere nogen til at tage kvalificeret stilling til de enkelte anvendte teorier, som man trækker på i sit arbejde og til vurderingen af, hvorledes de hænger indbyrdes sammen. (...)

    Alt i alt er dette en anbefalelsesværdig bog til alle, der interesserer sig for kommunikation i teori og praksis. Bogen henvender sig primært til to målgrupper: På den ene side til professionelle kommunikationsfolk, der har arbejdet i branchen i en årrække og godt ved, hvordan kampagner bliver til. Bogen giver dem mulighed for at se, hvordan nyere og ofte meget luftige teorier om socialkonstruktivisme og diskursanalyse kan operationaliseres som tænkeværktøjer i praktisk kommunikationsplanlægning. På den anden side henvender den sig til studerende på kommunikations- og medieuddannelser, der her kan se i detaljer, hvordan en hel kampagne bliver til fra skrivebordsidé til faktisk kampagne. Den udfylder således et hul i den eksisterende faglitteratur om kampagner, der udelukkende består af korte case studier, der beskriver konkrete kampagner i stærkt komprimeret form."

    Julie Kronstrøm i RUCNyt nr. 12/2002